En af gågaderne i den smukke koloniby - San Cristobal De Las Casas i Chiapas' højland.

Kirsten er køkkenassistent hos Omar på en temaaften om Mexicansk mad. Hostelet hed Posada Mexico.

Et marked i San Cristobal De Las Casas. Her var også noget for lugtesansen.

Vi spiser frokost med vores nye venner - Jodie og Josh fra Korea. De har også solgt hus og sagt op og rejser i 1.5 år.

Jodie og Søren i køkkenet. Der laves "Koreansk" mad med mexikanske ingredienser.

Josh igang.

Kirsten øver sig på Salsa og Merimba.

På udflugt med Na Bolom - mayamuseum med dansk islæt, idet Frans Blom udforskede mayakulturen her fra.

Vi er på besøg hos en af de lokale mayaer i Zinacatan.Maria - vores guide - "åbnede dørene", så vi blev accepteret i området.

Kirsten sammen med værten.Vi smagte på de gode pærer.

Vi skulle så prøve noget af det tøj, de gerne ville sælge. Her de typiske klædedragter for Zinacatan.

Vi siger farvel og tak for et hyggeligt besøg.

Kirsten prøver tøj i en lokal butik.

Kirsten leder efter 5 pesos, som børnene ville have for et billede.

Kirken i Zinacatan, det er Kirsten med Maria, Jodie og Josh.

Markede med "Maya" kirke i bagrunden. Præsten kom aldrig her og mayatraditionerne blev dyrket indendøre, men her måtte vi ikke fotografere.

Vandfaldet Agua Azul.

Cascadas De Misol-ha. Flot ikke!

Og bagfra.

Så kom vi til Palenques ruiner.Pyh, hvor her var varmt og fugtigt midt i regnskoven.

En kvinde der giver en offergave til en præst, læg mærke til at han sidder i lotusstilling som i Indien.

Der var mange ruiner og andre oldsager.

Vore alternative guide( i rød trøje ).

Vi have 3 nordmænd med til at dele guideudgiften.

Søren på gyngende grund.

Her føler man sig lille når træerne er store.

Kirsten er klar til eventyr.Rygsækkene ligger fastbundet - forhåbentlig - på taget.

Dette er hvad man få for 75kr uden for turistområderne. Det er det dårligste og mest beskidte hotel vi endnu har boet i.

Kirsten venter på båden, fra La Palma til El Naranjo, fire timers sejllads over grænsen til Gurtemala.

Men der var en flot udsigt og dejlig morgenstemning.

Hun venter stadig.Imedens blev der lige slagtet og plukket et par høns, som skulle spises til søndagsmiddagen.

Motorproblemer.

Så kom vi afsted - lidt dyrt med flot.

Det var en oplevelse af de store at sejle ad San Pedro floden gennem jungle og lavland.

Og det blev ved med at være flot.

Der skal 3 mand til at sejle 2.

Den Mexicanske grænsekontrol, men den var forladt, for her kom ikke ret mange med behov for grænsestempel.

I Guatemala skiftede vi til en hurtigående båd.

Det gik stærk og sikken en larm fra 40hk

Og så med "chickenbus" videre mod Flores.

Og der var lidt regn.Området bar præg af skovrydning.

Så er vi på udflugt til Tikal, vi sidder om morgen kl. 6 og venter på solopgangen, men det var meget diset.

En Tukan. Dem var der iøvrigt mange af.

Det er imponerende at gå gennem junglen og dreje om et hjørne og så pludselig står "dette" foran en.

Der var mange flotte udsigter.

Da det klarede op var der ruiner allle vegne.

Der er ikke Kirsten men en nær slægtning.

Den international lufthaven i Flores. Bemærk DEN toldfrie butik i bagrunden - "store forhold".

Så flyver vi.

Hun ser lidt skræmt ud.

Den stolte aronaut.

Kirsten i Belize City.

Der var ikke meget landingsbane i Placencia - vores badeferieparadis med palmer og 30C varmt vand.