Bryce Canyon i det sydlige Utah - en af de mindre parker, men ikke mindre storslået. Ligger i 7000 - 9000 fods højde og Canyonen, der ikke er ægte, idet den er lavet af især regnvand og frost er ca. 520 fod dyb.

Hoodooerne får ofte navne. Her Thors Hammer. ikke mange amerikanere kender til nordisk mytologi. Måske navngivet af en af de skandinavisk mormonske indvandrere.

Nedgang til bunden af Bryce fra Sunset Point til Navajo Trail.

Dette træ er over 100 år. Vejr og vind har borteroderet jorden ved træets rod, men det står stadig.

Der var kontrolleret afbrænding og røgen trak også ind over canyonen.

Området kaldes Amfiteatret.Mormonen Ebenezer Bryce, som canyonen er opkaldt efter sagde: It´s a hell of a place to loose a cow.

En "Wall of Windows". Når erosionen fortsættes, vil skrænten skride.

Kirsten venter på solnedgang ved Inspiration Point ved 19.30 - tiden.Det var ved at blive køligt og det blæste op.

Næste morgen ventes der på solopgang ved 7- tiden.Nu er den der snart.

Kl. 7.22 kom den.

Så fik farverne i canyonen dybde.

Et par vinduer. Når erosionen fortsætter, bliver vinduerne til hoodoos.

En sti i bunden af canyonen - 160 m nede. Måske skal vi ride her senere idag. Er her varmt eller blæser det? Skal vi have trøje med?

Farverne ved solopgang gjorde næsten nogle hoodoos transparente.

Fire søstre?

En af kanonfotograferne ved solopgang.

Vauw.

Tænk sig at træet bliver stående.

Hvor gammel mon bevoksningen på toppen er?

En naturlig bro. Faktisk skal den dannes af flodvand for at være "rigtig". I Bryce er alle formationer dannet af vejr, vind og især regnvand og frost.

Vauw.

Ved "det synkende skib" ligger den ene forkastningslinje, som adskiller Bryce Canyon fra de omliggende områder.

Sinking Ship er også markant på afstand. Plateauet ligger i 7 - 9000fods højde.

Mon det lykkes?

Kontrolleret afbrænding af underskoven for at undgå storbrande.

Steve, der ledte vores gruppe på 10 heste og muldyr på 3 1/2 times ridetur ned i Bryce Canyon.Vi kunne godt holde varmen. Godt vi havde hatte og store solbriller på.

Vi er på vej derned.

Bonnie og Kirsten red foran Søren, som havde kammeraet.

En hoodoo. Som på indiansk betyder forstenet menneske.

Wall of Windows, nedefra.

Bryce Point - udsigtspunkt nedefra- zoomet ind. Vi var noget længere væk.

Pause for dyrene og vi andres ømme rumper m.m.Vi fik alle en velfortjent tår vand.

Et vindue. I virkeligheden et hul lavet af is og vand - et ishul, men det ord er jo brugt.

Steve fortæller undervejs om de forskellige formationer.

Vi red Peekaboo Loop Trail. En meget stejl zig-zagtur op også gennem en "bro" - har givet navn til stien. Stigningen var vel på 25 - 30 grader, og vejen var uvæjn, men muldyrene kendte vejen.

Kirsten kom igennem broen. Hvis vi ikke havde gået til ridning hos Linda, Karoline og Svend, havde vi aldrig fået denne fantastiske oplevelse med. Der blev flyttet nogle personlige grænser d. 28. september om eftermidimages/dagen.

To af de navngivne hoodoo'r: pianisten og prædikanten. Udenfor billedet ligger så domkirken.