Urubambadalen - Den Hellige Dal.

Cariie overvejer et køb.

Søren drikker cocate mod højdesyge og tømmermænd.

Soltemplet ved inkaruiner i Pisac.

Er det Kirsten og Søren eller den første inka - Manco Capac og hans søster/kone - Mana Huaca?

Der spises frikadellesandwich - med remoulade, rødkål og agurkesalat på The Danish Coffeehouse i Cuzco. Bemærk julelyset i Sørens øjne.

Kan I se det er et inkaansigt i profil? Her ved inkaruinerne i ollantaytambo.

En gade i Ollantaytambo - som den formodentlig også så ud i inkatiden.

En flot udsigt på vej tilbage til Cuzco fra Den Hellige Dal.

Ja......

Man kan jo blive sulten af alle de ruiner, kirker m.m.

Hvad skal man nu vælge af den festlige garderobe til nytårsaften? Den varmeste bluse, for det er køligt i Cuzco om aftenen.

Festen er godt igang.

Plaza de Armas ved 24 - tiden.

Feliz año nuevo - Marcela og Juan fra Chile.

Gul er nytårsfarve i Peru.

Kirsten smager marsvin. Det var ikke noget særligt - sejt skind og for mange ben.

Traditionel underholdning.

Den berømte Inka-kola, som vi ikke brød os om.

Saltterrasserne i Salinas i "Den Hellige Dal".

Jodie og Josh og deres koreanske venner var med på en god udflugt til Moray og Salinas i Den Hellige Dal.

Inkaernes forsøgslandbrug - Landbohøjskolen.

Landbrugsterrasserne set nedefra.

Der spises koreansk mad.

La Raya. Den største kendte tagkonstruktion fra inkatiden. Muren er midtermuren i den kæmpe bygning.

Søren sammen med en ægte inka.

Kirsten fodrer en alpaca.

Storslået udsigt i passet mellem Cuzco og Puno. Der var tusinder af flotte udsigter.

De to piger, som Kirsten fik sig en lang snak med. Den ældste gik i skole og var god til at regne - og meget nysgerrig.

Det højeste pas mellem Cuzco og Puno.

Den trøstesløse by - Juliaca - nord for Puno. Her trivedes piratproduktion og sortbørshandel.

Første glimt af Titicacasøen - i 4000m's højde.

En af de berømte sivbåde, som Thor heyerdahl har kopieret til Ra1 og Ra 2.

Fællesorientering på en af de flydende Uros-sivøer.

Der spises totorasiv, som iøvrigt smagte godt.

Kirsten på kanten af den "gyngende" sivø.

Kirsten på visit i Maria Louises hus. Man kan ikke se det lille transportable tv på hylden over sivsengen.

Urosøernes skole. det var sommerferietid.

Vi spiser frokost hos vores værtsfamilie på Amantani - i den fine frokoststue. Guiden holdt os med selskab.

De velplejede grøntsager hos vores værtsfamilie på Amantani.

Søren spiller fodbold i 4000m højde.

Der var så lidt ilt, at armene begyndte at sove, og han måtte holde ufrivillig halvleg.

Udsigten fra toppen af Amantani - mod nord - afstand? Men det var meget klart, så mon ikke der er et par hundrede kilometer?

Så er Carrie og Kirsten klar til dans.

Søren havde også taget det pæne tøj på.

Vores værtspar Damaina og Dionissio - begge 52 år.

På Taquile strikker mændene. Marianne Isager har været og holdt kurser på øen, for at forbedre kvaliteten på strikkevarer.

Denne mand er gift - hvilket fremgår af den røde hue. En ugift mands hue er halvt rød og halvt hvid, og mændene strikker selvfølgelig selv deres huer.

Flot udsigt - ikke?

Grænseovergangen til Bolivia. Det lykkedes os at slippe igennem - smertefrit.

Vores tre små guider der viste os op til og rundt ved "inkaens galge" i Copacabana. De vidtse meget om områdets historie, men vi forstod desværre ikke det hele.

Udsigten fra "Inkaens Galge".

Inkaens Galge.

Der drikkes meget øl under velsignelsen af bilerne ved kirken i Copacabana. Mon ikke man kan køre dødskørsel igen efter sådan en velsignelse.

En gade i Copacabana, Bolivia - på vej op til Calvario-bjerget.

Udsigten over Titicacasøen var fantastisk fra toppen.

På Calvario-bjerget kan man købe de ting man drømmer om i miniatureudgave, og få dem velsignet i øl af en shaman. Så er der stor sandsynlighed for at man får tingen i det kommende år. Her er det biler og huse.

Der velsigned med øl og så skylles der grundigt efter.

Der drikkes stadig øl.

Solnedgang.

Her sælges lys og passes barn.

Grotten på soløen hvor de to første Inkaer blev "født", Manco Capac og Mama Huaca.

Caminoen på soløen, 3 timers vandring.

Vores bus på vej over Taquiri-strædet i Ticicacasøen.

En pausita på Sørenstur ned af "verdens farligeste vej".

Et glimt af vejen.

Her er styrtet flere ned! Guiden kaldte det en "kirkegård"

Kæk ung mand.

Hernede ligger en bus!

Og der var mange flotte udsigter.