Den genopførte byport i Loja, sydlige Ecuador.

Don Quijotes forfatter har faktisk været i Sydamerika.

Nu er det jul igen og nu er det jul igen - også selv om der aldrig falder sne og man aldrig har set et rensdyr.

En hver by med respekt for sig selv har en jomfrufigur, som overvåger byen. Her i Loja, hvor hun også kunne neonoplyses ved nattetide. Charmerende ikke?

Søren og en farlig løve passer godt på Lojas jomfru.

Sipanmuseet er bygget som man mener Sipanpyramiden har set ud.Vi måtte desværre ikke fotografere indendørs.

Det var den dag hvor vi tog en "combis" den forkerte vej, selv om vi var enige om at det var den forkerte vej, så vi måtte af og tage en "combis" den rigtige vej - in "the Middle of nowhere".

Bureaukratiet i arbejde ved køb af kamera. Der skulle 6 medarbejdere i arbejde før vi havde købt og betalt kameraet, og det var ikke nok kun at vise en kopi af passet.

I Huanchaco leves livet ved stranden. Bemærk sivbådene. Modellen er 2500 år gammel, men nu snyder de og fylder sivene med flamingo.

En fisker på sin "caballitos". Der fiskes på vej ind over brændingen.

Og der padles ind imellem.

Søren tror også han kan sejle i sådan en båd.

Så snart vi kom væk fra havnefronter, så der sådan ud.

Søren ombord i sin første Pisco-sour. Det blev ikke den sidste, for de smager godt.

En peruviansk hund. Det særprægede er at den er hårløs og har en højere kropstemperatur end andre hunde. Derfor blev de brugt som varmedunke i sengen i "gamle dage".

Chan - chan. Fiskene i denne frise svømmer sydover. Andre steder svømmede de nordover - med Humboldtstrømmen.

Søren og vores guide - Oxelyne - foran et alter og en mur i fiskenetsmønster.

La Huaca Arco Iris med flot udsmykning.

Denne rampe på Esmeralda er meget stejl.

Hver familie der lavede sten havde sit mærke.

Et vandreservoir - som nu er overgroet - men det var det ikke i 12 -1300tallet.

Området var enormt.

Søren og Kirsten i arbejde.

Direktøren for de arkæologiske udgravninger og nogle menige medarbejdere klargør kaktussaft til "imprægnering" af lerstenene.

Kanstenene var nymalede, for den nyvalgte præsident kom snart på besøg.

Sidste skoledag før sommerferien i Peru. Så tager man på udflugt - her i Esmaralda - en del af det omfattende Chan-chan.

Solpyramiden fra Chimukulturen - er ikke udgravet - kun af spanierne og andre gravrøvere!

Månepyramiden, som er delvis udgravet.

Søren tjekker om murene er jordskælvssikret.

Her ses de mange lag i månepyramiden. Hver hersker byggede sit lag med sine malerier - alt sammen i lersten.

Søren er syg, så Kirsten må selv bestemme hvad svar hun skriver på mails i Lima.

"Blomstergulvtæppe" på gågaden i Lima. En procession med madonnaen kom kort efter og "spolerede" det hele.

En Ecco- forretning. Det fremgik tydeligt at det var kopivarer.

Julemand og Madonnaprocession på gågaden.

Der var folkefest - som vi ikke helt fandt ud af hvad gik ud på, men de var allesammen stolte, glade og flotte.

På hotellet i Lima følte vi os hensat til "Åndernes Hus" - her var det dog kristne ånder.

Limas garder stiller op til vagtparade foran præsidentpaladset.

En mavesyg Søren.

Hver gang vi stoppede med bussen vrimlede det med småhandlende både i og uden for bussen.

Handlende venter udenfor lågen ved busstationen i Nazca. Rart at kunne få udleveret sin bagage i fred og ro, så var man mindre udsat for at blive bestjålet.

På flyvetur over Nazca-linjerne.

Her ses astronauten.

Her trepesoider.

En edderkop.

En kolibri.

Papegøjen.

Den Pan amerikanske highway går lige igennem området!

Her er Kirsten med kamera og brugt brækpose.

Ingeniøren studerer vandtilførslen i akvædukten.

Der var sådanne brønde ved hver knæk på den underjordiske akvædukt for at kunne rense vandledningen

Kirsten studerer bomuld, som også blev brugt til udstopning af mumierne i nazcatiden.

Der var mange brønde i dalen, hvor floden var tørlagt 11 måneder om året, men p.g.a. underjordiske floder er akvædukten altid med tilpas vandmængde.

Kirsten står i en trepesoide. Fed fornemmelse.

Vi tror ikke det er rumvæsener der har lavet trepesoiderne, men de henviser til underjordiske vandlag.

Her har der været gravrøvere - et stort problem i Peru.

Selv når inkaerne lavede templer i lersten - ved kysten - var det i en fin udførelse

Søren ved Chauchillo kirkegården fra Nazcatiden. Her er luften så tør, at mumierne er meget velbevarede, selv om Nazca-kulturen sluttede i 800-tallet.

Endnu en mumie - i fosterstilling, klar til genfødslen.

Sådan se en luksus bus ud, med sove beslag og mad servering.

Så er vi i Cuzco - 3300m højde. For at undgå højdesyge drak vi en del cocate.

Her en Cuzcolama med ejer og Kirsten. Det kostede 5 soles - 9 kr at få lov at tage billedet, men mindre kunne sikkert også have gjort det.

En træt stenhugger efter dagens arbejde.

Her er vi foran en af de største sten.

Vi tog på hesteryg ud til andre ruiner, men hagl, lyn og torden gjorde at vi måtte vende om, og det var sandelig også en stor oplevelse.

Totalt gennemblødte søgte vi ly i en lille "tienda" og fik serveret cocate. De to engelske piger havde vi mødt tidligere på turen.

Når det regner i Cuzco, så kniber det for kloakkerne at følge med. Bemærk også den iturevne ( hunde? ) affaldspose.

Julestemning på Plaza del Armas ( = Rådhuspladsen ) i Cuzco.

"Dinnerunderholdning". Her en dans hvor der gøres grin med de spanske erobrere - se huerne.

Kirsten ved den 12-kantede sten i en af Cuzcos mange inkamure.

Her ses hvordan spanierne byggede ovenpå de solide inkamurer - efter at have fjernet alt guldet og tegn på inkaernes gudedyrkelser. Der er jo kun en "sand" gud?

Der dyrkes mange forskellige majstyper og her findes 4000 forskellige kartoffelarter.